Velkommen til Sofias Hus

 

FRED, RO OG IDYL - MIDT I BYEN

Sofias Hus er en smuk gammel fabriksejendom på Frederiksberg, beliggende super centralt og nemt tilgængeligt med offentlig transport. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.

Sofias Hus er ikke bare lokaler. Det er også stemning. Et helt særligt lysindfald. Masser af sjæl. Lokalerne har gennem tiden fungeret som gørtleri (messing-håndværk) og trykkeri. I dag er lokalerne istandsat med øje for den industrielle æstetik og indrettet enkelt og stilfuldt på en måde, der ikke "støjer", men skaber de rammer, der gør at du kan slappe af og koncentrere dig om det, du er kommet for: Indholdet, oplevelsen, uddannelsen, processen.

 

Tag cyklen. Metroen. Bussen. Eller bentøjet.

 

Vi bor midt i det hele. Som i virkelig faktisk: Bus linje 2A stopper lige uden for porten og linje 18 og linje 74 på den anden side af gaden. Vi ligger 3 minutters gang fra den nærmeste Metrostation (Aksel Møllers Have på Cityringen), 5 minutters gang fra Metrostation Frederiksberg (Metro M1 og M2). Hvis du kommer i bil, er du overladt til Frederiksbergs Parkeringsregler, til gengæld har vi særskilt parkeringsplads til din cykel og der er ikke mere end sølle 7 minutters pedal-tråd til os fra Københavns Rådhusplads. På den måde er vi lige om hjørnet fra det hele, men i fred fra alle de andre. Du kan selv se, hvor det er på kortet her: